Yoga hold

Hos Yoga i Hornbæk kan du komme til yoga hele ugen. Vi er 5 undervisere med forskellig baggrund men fælles for os er at vi underviser med den dybeste respekt for din krop og dig. Vi tilbyder 4 forskellige yoga hold:

Mindful Yoga

Mindful Yoga handler om at få lov til at mærke kroppens iboende harmoni mellem krop og sind. Gennem et blødt yoga flow der i samspil med kroppens naturlige åndedræt, åbner, bevidstgør og styrker du din krop og åbner samtidig for muligheden for at give slip på unødvendige spændinger. Bevægelser og stillinger er sat sammen til at invitere en dybere følsomhed og lydhørhed i kroppen.

Hver time indeholder åndedrætsøvelser, mindfulness og blid yoga i flow samt afsluttende dybdeafspænding. Mindful yoga – passer alle niveauer, såvel nybegyndere som øvede.

Mindful Yoga er inspireret af Dynamic Yoga tilsat Mindfulness. Her er et eksempel på hvordan Mindful Yoga kan se ud.

Olivia Crooks, Senior Dynamic Yoga Teacher, sammen med to elever, Frankrig 2012.

Yoga & Mindfulness

Et hold der er især velegnet til dig der lever i en hektisk hverdag, er stresset og/eller er sygemeldt med stress eller har behov for at afstresse. Et hold hvor vi arbejder metodisk med yoga og mindfulness øvelser med fokus på på at afstresse og berolige kroppen. Der er få, blide og stille bevægelser, der inviterer til at mærke kroppens iboende balance og ro.

Hver eneste yogastilling og bevægelse er udvalgt for at afstresse kroppen og berolige sindet. Hver time indeholder flere åndedrætsøvelser, blid yoga i korte flow samt afsluttende lang dybdeafspænding. Vi laver også kortere meditationer.

YogaInMotion med Martin

YogaInMotion er en fusions yogaform, hvor du for lov til at prøve lidt af det hele indenfor yogaens verden – en bred vifte af det bedste, afspænding for krop og sind. Yogaformen er  dynamisk, med stående flows og udfordrende stillinger. Her styrker vi svage rygge og strækker spændte muskler, stimulerer og styrker din vitale energi, træner din koncentration, træner balancesansen, afspænder i stedet for at anspænde, samler tanke og krop, skaber stilhed, ro og velvære. Når du går herfra, vil verden måske synes klarere, luften renere og hjertet måske flyver højt. Afsluttes med en velfortjent dybdeafspænding.

Yin yoga med Bente Rosaline

Yin yoga er en stille meditativ praksis, som skaber nærvær med kroppen. Og som samtidig skaber volumen i dit bindevæv. Det er dit bindevæv som over tid bliver stift, når det dehydrerer. Og dehydreringen af vævet skaber smerter og blokeringer i din krop. Derfor arbejder vi konsekvent med at hydrere bindevævet i denne siddende og liggende praksis. Alle uanset skader og skavanker kan være med, mens stillingerne holdes 3-5 minutter ad gangen, for at få effekt helt ud i meridianerne. Og via dem styrke organerne.

Timerne startes med en kort meditativ lidt dynamisk serie, der åbner meridianerne, for at vække kroppen, og skabe flow og samtidig styrke de vitale organer. Hver klasse vil have sit specifikke fokus på et meridian ‘par’, så vi arbejder os i dybden med ét tema. En følelse. Et yin og et yang organ. Som styrkes og stimuleres af dagens praksis. Temaerne skifter mellem lever/galde, hjerte/tyndtarm, milt/mave, lunge/tyktarm og nyre/blære. På den måde er der mulighed for virkelig at få løsnet op omkring nogle af de energiblokeringer de kan være i kroppen.

 

Comments are closed.